Blanding af beton

Den komplette guide til blanding af Weber GDS Beton

Beton hærder meget langsomt ved temperaturer under 5 ºC, og ved minusgrader er der risiko for frostsprængninger. Weber anbefaler derfor kun at arbejde med beton, når temperaturen er over 5 ºC (udendørs).

Er temparaturen under 5 ºC, eller er der risiko for nattefrost, anbefaler Weber, at der anvendes op til 60 ºC varmt blandevand, og at nystøbt beton straks afdækkes med vintermåtte. Det er vigtigt at vibrere, komprimere eller stampe beton, da en tæt beton er mere modstandsdygtig overfor kemiske og fysiske påvirkninger.

 

Forarbejde inden støbning: Ved støbe- og reparationsopgaver skal du rengøre underlaget for belægninger som eksempelvis plastik- og akrylmaling eller løse partikler. Eventuelle algebelægninger skal fjernes med algefjerner.

Bank den svage og løstsiddende beton væk med hammer og mejsel, og forvand med vand. Gammel og stærkt sugende beton skal svummes eller forvandes grundigt – gerne dagen før.

TIP: Bland en vælling af 1 del vand, 1 del Weber betonklæber tilsat Weber tørmørtel eller tørbeton til kosteklar konsistens. Svummemørtlen kostes godt ind i underlaget i en lagtykkelse på 1-2 mm. Efterfølgende reparation udføres vådt i vådt, dvs. mens svummemørtlen endnu er våd.

beton-1

Ved arbejde med beton skal du bruge:

  • Weber GDS Beton
  • Vand
  • Spand
  • Boremaskine med piskeris
  • Vintermåtte (ved temperaturer under 5°)
  • Algefjerner
  • Hammer
  • Mejsel
  • Briller
  • Handsker

God fornøjelse!