Multi 280 Grå

image_pdfimage_print

Multi 280 Grå

Weber Multi 280 er en hæftemørtel og anvendes fx til:

  • Sokkelpuds
  • Filtsning
  • Vandskuring
  • Armeringspuds
  • Fyldning af fuger
  • Reparationer
  • Underlag for puds og maling
  • Studsfuger på leca®-blokke

Weber multi 280 grå er en stærk specialmørtel med ekstrem god vedhæftning på mange typer underlag.

Kan anvendes på en lang række underlag såsom beton, puds, mursten, blokke, fliser og plademateriale.

Lagtykkelse: 1 – 5 mm pr. lag/arbejdsgang
Vandtilsætning: Ca. 5 liter pr. 25 kg
Forbrug: Ca. 1,4 kg. pr. mm pr. m²
Holdbarhed: 1 år fra produktionsdato
Opbevaring: Tørt og uåbnet. Tåler frost
Emballage: 25 kg papirsæk

FORBEREDELSE

Underlaget skal have god styrke og være tørt og rent og frit for løse partikler som støv, sand og salte. Underlaget må ikke være skruk, altså lyder hult inde bagved når man banker på det. Filmdannende skillemidler skal fjernes. Søg rådgivning i tilfælde af tvivlsspørgsmål vedrørende forarbejdning eller særlige forhold. Der må ikke tilsættes fremmedstoffer. Temperaturen under udførelsen skal være minimum 5 °C hele døgnet, også i underlaget. Ved lave temperaturer og fugtigt vejr anbefales inddækning og eventuel opvarmning.

BLANDING

Weber multi 280 blandes med almindelig tvangsblander eller med piskeris. Man kan med fordel hælde vandet i spanden først for at undgå tørre klumper. Bland til det er en homogen masse. Der bør ikke blandes mere mørtel end den mængde, der kan bruges inden for ca. 1 time. Om nødvendigt kan genoprøring foretages uden tilsætning af vand.

UDFØRELSE

Her vil der være 1 – 4 vejledninger afhængig af løsning.
 
1. Tynde pudslag til tyndpuds, filtsning og vandskuring.
Hvis der er tilbagelagte fuger der er dybere end 3 mm skal disse fyldes først, dette kan også gøres med Weber multi 280. Løse og dårlige fuger skal kradses ud og fuges om inden der kan vandskures eller filtses. Mørtlen trækkes på med et stålbræt så fugerne fyldes med mørtel. Sørg for at trække stålbrættet i flere retninger, så fugerne fyldes helt. Overskydende mørtel trækkes af murstenene med stålbrættet.
Samme arbejdsgang anvendes når der skal filtses/vandskures. Man kan lege med lagtykkelsen ud fra om man ønsker aftegningen af murstene eller ej. Hvis man ikke ønsker at kunne se aftegningen af murstene, så anbefales en ekstra arbejdsgang, evt. med armeringsnet, se vejledning længere nede.
Når mørtlen er fingertør, så kan man filtse med fugtigt filtsebræt.
 
2. Som vedhæftningsforbedrer til grovpuds
Påfør Weber multi 280 vandret med grov tandspartel. Næste pudslag påføres tidligst efter to dage.
 
3. Som underlag for puds eller maling
Eventuelt sandblæst murværk skal vaskes grundigt, så mørtelrester og sandblæsningsmateriale er fjernet. Generelt skal murværket være bæredygtigt, rent, støvfrit og uden løse partikler. Dybe huller udsættes før pudsning med Weber-muremørtel.
Weber multi 280 grå påføres murværket med sprøjtepudsmaskine eller manuelt og jævnes med stålbræt eller pudsebræt. Ved dybe, tilbageliggende fuger – maks. 15 mm – påhviler det den udførende at sørge for, at alle fuger er fyldte og komprimerede.
Hvis det skønnes, at fugen sætter sig, tilrådes det, at der vådt i vådt trækkes en ekstra gang hen over den behandlede overflade.
 
4. På kløvede kalksandsten
weber multi 280 grå påføres altid over to omgange.

EFTERBEHANDLING

I tørre og varme perioder skal pudsen beskyttes mod for hurtig udtørring og evt. eftervandes ved forstøvning med vand.
Den nypudsede overflade beskyttes mod nedbør. Kan efter 2-3 dage påføres kalk-, kalkcement- og cementpuds.
Efter hærdning kan overfladen færdigbehandles med alle typer slutpuds- og malingprodukter fra Weber.

ANVENDELSESBEGRÆNSNINGER

Ved anvendelse på saltholdige underlag, f.eks. gammelt murværk eller højtryksrenset murværk, hvor saltene transporteres ud i overfladen, kan der opstå skæmmende udfældninger og afskallinger.
 
Såfremt arbejdet udføres på fugtigt murværk i vinterhalvåret, kan der opstå frostskader, da mørtlen ikke kan hærde fuldstændigt.
 
Det anbefales derfor kun at gennemføre opgaver med weber multi 280 grå i sommerhalvåret. Alternativt etableres afdækning/opvarmning for at sikre, at optimale udførelsesbetingelser er til stede.

DOKUMENTATION

Klik på linket – og se under fanen ”dokumentation”
Weber Multi 280

TIPS:

Hæld noget af vandet i spanden før du hælder produktet op i spanden.
Lav evt. vedhæftningsprøve på kritiske underlag.
Brug så lidt vand som muligt på svampen for at begrænse hvidlige udfældninger.

Se anvisning ved anvendelse af Weber Multi 280 i “Opmuring med Leca blokke” Her

Har du spørgsmål til Webers produkter så skriv til os her

Tak for din besked, vi vender tilbage hurtigst muligt

Indtast dit navn

Indtast din email

Beskedfeltet kan ikke være tomt