Reparationsbeton

image_pdfimage_print

Reparationsbeton

Weber Reparationsbeton er en tørmørtel, der kun skal tilsættes vand før brug, som primært anvendes til:

  • Trapper
  • Sokler
  • Gulve
  • Kælderydervægge
  • Betonreparationer

Weber Reparationsbeton er en stærk beton der kan holde til det meste såsom frost, salt, vandrette overflader osv.

Kornkurve: 0 – 2 mm
Forbrug (ekskl. spild): Ca. 1,8 kg pr. mm pr. m²
Emballage: 5 kg plastspand
Vandtilsætning: Ca. 14-16 % (svarer til 0,75 liter pr. 5 kg spand)
Opbevaring: Tørt og uåbnet, hævet fra underlaget på paller. Tåler frost.
Holdbarhed: 12 måneder fra produktionsdato

FORBEREDELSE

Betonoverfladen bør være ren, formbestandig og fri for støv og løse partikler. Cementslam, olie, fedt og formolie fjernes ved hjælp af stålbørste, nålehammer, sandblæsning, højtryksrensning eller ved anden metode. Karbonatiseret og kloridinficeret beton bør fjernes, hvis den omgiver armeringsjern.
 
Kanterne på reparationsstedet skal fremstå vinkelrette til mindst 5 mm dybde for at undgå for tynde overgangslag. Absorberende overflader forvandes grundigt.
 
Arbejdet bør ikke påbegyndes, hvis der ventes temperaturer < 5 ºC inden for 24 timer efter påføringen.

BLANDING

Produktet hældes i en beholder med vand. Der blandes i 5 minutter med langsomt gående boremaskine påmonteret blandespiral eller i tvangsblander, til der opnås en homogen mørtel uden klumper. Lad mørtlen stå i 5 minutter og bland derefter igen i 1 minut inden brug.

UDFØRELSE

Den færdigblandede mørtel trækkes på den rengjorte overflade med murske, spartel eller rivebræt og komprimeres godt. Træk mørtlen på overfladen, mens denne endnu er klæbrig. Maksimal lagtykkelse er ca. 50 mm pr. lag. Hvor større lagtykkelse kræves, bør påføringen finde sted i flere lag. Mindste lagtykkelse er 5 mm.

EFTERBEHANDLING

Afdæk området effektivt mod nedbør og frost. Det skal ske senest ved arbejdets ophør, mens mørtlen binder af og begynder hærdning. I tørre perioder (varme, blæst) skal pudslaget beskyt­tes mod for hurtig udtørring og eventuelt eftervandes med forstøver.

ANVENDELSESBEGRÆNSNINGER

Færdigblandet mørtel skal senest anvendes inden for 45 minutter. Fry­sepunktssænkende midler eller andre tilsætningsstoffer må ikke tilsættes. Når mørtlen er færdigblandet, må der ikke efterfølgende tilsættes bindemidler, tilslagsmaterialer eller vand. Temperaturen under udførelsen bør være over 5 °C, også i underlaget.

DOKUMENTATION

Klik på linket – og se under fanen ”dokumentation”
Weber Reparationsbeton

TIPS:

Se hvordan reparationsbeton kan envendes i vidoen “Reparation af sokkel” Her

Se anvisning for “Reparation af sokkel her” Her

 

Har du spørgsmål til Webers produkter så skriv til os her

Tak for din besked, vi vender tilbage hurtigst muligt

Indtast dit navn

Indtast din email

Beskedfeltet kan ikke være tomt