Sokkelpuds

image_pdfimage_print

Sokkelpuds

Weber Sokkelpuds er en tørmørtel, der kun skal tilsættes vand før brug, som primært anvendes til:

  • Puds på beton
  • Puds på mursten
  • Puds på Leca® blokke

Weber Sokkelpuds er en fabriksfremstillet stærk tørmørtel. Den indeholder luftindblandende og konsistensforbedrende tilsætningsstoffer, som sikrer bedre materialeegenskaber ift. blandetid, vedhæftningsstyrke samt bearbejdelighed.

Kornkurve: 0 – 2 mm
Styrke: Trykstyrke: 5 MPa
Forbrug (ekskl. spild): Typisk ca. 2 kg/m² pr. mm lagtykkelse
Emballage: 18 kg papirsæk
Vandtilsætning: Ca. 15 % (svarer til ca. 2,5 liter pr. 18 kg tørmørtel)
Opbevaring: Tørt og uåbnet, hævet fra underlaget på paller. Tåler frost.
Holdbarhed: 12 måneder fra produktionsdato

FORBEREDELSE

Underlaget skal være rent, sundt og bæredygtigt og afrenset for belægninger som f.eks. plastik- og akrylmaling. Eventuelle algebelægninger fjernes med algefjerner. Bank svag og løstsiddende puds væk med hammer og mejsel, børst løse partikler af og forvand med rent vand. Gammel og stærkt sugende beton skal forvandes grundigt dagen før.

BLANDING

weber sokkelpuds blandes med piskeris eller i tvangsblander. Tilsæt rent vand til ønsket murekonsistens – normalt ca. 2,5 liter pr. 18 kg sæk. Ved brug af tvangsblander er blandetiden 5–8 minutter. Ved manuel blanding blandes der, til mørtlen har en ensartet, klumpfri konsistens. Bland ikke mere mørtel, end der kan anvendes inden for ca. 60 minutter. Produktet kan genoprøres – dog uden tilsætning af yderligere vand. Som vinterforanstaltning kan benyttes op til 60 °C varmt blandevand.

UDFØRELSE

Der forudsættes traditionelt udkast, dog anbefales weber multi 280 som vedhæftningsforbedring på glat beton.
For at minimere risikoen for revner i pudslaget kan der ilægges weber sokkelarmeringsnet. Bemærk: Armeringsnettet skal ligge i den yderste tredjedel af pudslaget. Eventuelle overlapninger skal være mindst 10 cm. weber sokkelarmeringsnet kan leveres i størrelsen 0,33 x 25 m. Maks. lagtykkelse pr. arbejdsgang er 10 mm.

EFTERBEHANDLING

Senest ved arbejdets ophør skal der – under mørtlens afbinding og start af hærdning – afdækkes effektivt mod nedbør og frost og for hurtig udtørring.

ANVENDELSESBEGRÆNSNINGER

Færdigblandet mørtel skal anvendes inden for 60 min.
Tilsætningsstoffer eller frysepunktssænkende midler må ikke tilsættes. Ved temperaturer under 5 °C anvendes der i stedet varmt vand.
Hvis blandetiden (på maks. 8 min.) overskrides, kan det indvirke uheldigt på mørtlens brugs- og styrkeegenskaber.
Når mørtlen er færdigblandet, må der ikke senere tilsættes bindemidler, tilslagsmaterialer eller vand.

DOKUMENTATION

Klik på linket – og se under fanen ”dokumentation”
Weber Sokkelpuds

TIPS:

Se video om “Reparation af sokkel” Her
Når mørtlen skal pudses med pudsebræt skal mørtlen være fingertør. Fingertør vil sige at man kan trykke med en let finger på mørtlen uden at sætte aftryk.

Se anvisning af “Reparation af sokkel” Her

Har du spørgsmål til Webers produkter så skriv til os her

Tak for din besked, vi vender tilbage hurtigst muligt

Indtast dit navn

Indtast din email

Beskedfeltet kan ikke være tomt